Hold tyven ude
Ekstra sikring
At føle, at du har en fornuftig og god løsning på aflåsning af din bolig skaber tryghed. At vide at tyven ikke har alt for let adgang til dit hjem giver ro i maven. Udover at have en fornuftig aflåsning af døre og vinduer – som ofte er tyvens foretrukne vej ind – er der flere andre ting man kan overveje at gøre for at holde tyven ude:
Er dine nøgler og låse ved at have mere end ti år på bagen, så tag en snak med mig, om det er tid til at gøre noget. Når du får nye låse, så er der patent på nøglerne. Dvs. at nøglerne ikke ”kan kopieres på et hvert gadehjørne”. Men patenter udløber – mange efter ti år. Når det sker, så kan enhver der er i besiddelse af nøglen til dit hjem få lavet en kopi af nøglen. Tænk på hvem du har lånt din nøgle ud til? Naboen, rengøringshjælpen, havemanden, der slog græs sidste sommer. Er du sikker på, at de ikke fik lavet en kopi af nøglen?
Hold dine låse opdateret og lad mig se på de låse der sidder i dørene. Er det hele tilstrækkelig sikkert?
Brug nøgleboks til ekstranøglen – der er stadig rigtig mange, der har ekstranøglen liggende under dørmåtten. Der findes flere fine, små løsninger på nøglebokse, der intet fylder, hvor kode kan ændres løbende og hvor prisen er under kr. 500,00
Vi stå klar til at hjælpe dig.
Kontakt os her!
Lær dine børn om nøglesikkerhed og at omgås nøgler med ansvarlighed. Lad dem aldrig have skoletasken med navn og adresse koblet direkte sammen med nøglen til huset.
Tyverialarmer vinder mere og mere indpas, men vær opmærksom på, at nogle tyve ikke ser en alarm som en hindring for at begå indbrud.
Se dit hjem med tyvens øjne. Tænk over hvad man kan se gennem vinduer. Lad ikke mobiltelefoner, tablets, kontanter og smykker ligge frit fremme.
Undgå at efterlade redskaber som kan bruges til at begå indbrud lige foran døren. Sørg for at haveredskaber og værktøj er låst af vejen og lås stigen fast eller lås den inde, så den ikke er let tilgængelig.
Lad ikke hække blive for høj – udsyn til din bolig gør det svært for tyven. Overvej om der er gode, skjulte vinduer, hvor tyven kan arbejde i fred og ro. Prioriter at få lås på disse vinduer, hvis ikke på alle.
Når du tager på ferie skal dit hjem se levende ud. Få naboen til at tømme postkassen, bruge skraldespanden, parkerer bilen i indkørslen, hænge vasketøjet over hos dig. Der er meget man kan gøre uden at skulle gøre ret meget ekstra.
Overvej hvad du og familien deler på de sociale medier.
På Det kriminalpræventive råds hjemmeside www.dkr.dk kan du finde meget mere information og inspiration til, hvordan du tyverisikre bedst muligt.
Der begås ifølge politiets statistik fire indbrud i timen i Danmark. Samtidig er Danmark særligt plaget af indbrud sammenlignet med andre europæiske lande og selvom nye tal viser at antallet er faldende begås der stadig rigtig mange indbrud hver eneste dag.
Du er velkommen til at kontakt os på 40 68 39 37. Jeg kommer gerne forbi og giver et helt uforpligtende tilbud på sikring af din bolig og tager en snak om hvilke andre midler, du kan bruge for at gøre dit hjem indbrudsbesværlig.